Jeg har i nogle år kørt et lille site om spil, og jeg syntes selv jeg er nået langt – har efterhånden fået de rigtige kontakter inden for branchen og fået en fast base af besøgende. Nu er det sådan, at jeg mangler noget hjælp til at få skrevet artikler og anmeldelser af spil. Det, jeg ønsker allermest er en person med mod på at udvikle sine skrivefærdigheder og en passion for computerspil – eventuelt med målet om at komme ind i spil- eller mediebranchen.

Guleroden for at hjælpe til er ikke bare oplevelsen og udviklingen af dine skrivefærdigheder, men de spil du anmelder får du lov til at beholde. Til gengæld forventer jeg at du tager dig tiden til at få spillet nok af spillet til at lave en ordentlig anmeldelse og tiden til at få lavet en veludført artikel. Du skal naturligvis eje dine egne konsoller og spillecomputer.

Det er IKKE nødvendigt at du har tidligere erfaring som skribent (uanset emne), men et kreativt skrivetalent er absolut påkrævet. Du skal kunne lade dig inspirere, tænke en smule ud af boksen, være god til at beskrive og hvis du er uden erfaring når det gælder at anmelde, hjælper jeg dig gerne igang.

Siden er på engelsk, og derfor skal du være bare nogenlunde habil i engelsk – det behøver ikke være rent engelsk, men du skal kende til de basale grammatiske regler, og være i stand til at slå op i en ordbog hvis du mangler variation i teksten.

Siden er desuden baseret på det faktum at alle artikler er skrevet af piger/tøser/kvinder/personer med 2 X-chromosomer, så det er et indiskutabelt krav. Du skal også være fyldt 18, da visse spil har en anbefalet aldersgrænse – og modenhed kommer altså med alder, og det foretrækker jeg klart.

Hvis du indskyder nok med tid og kan tilføje noget kvalitetslæsning til siden, også gerne udover spilanmeldelser, herunder nyheder og personlige blogs der naturligvis skal være spilrelevante i den ene eller anden form, er det muligt at jeg kunne finde på at overdrage en del af ansvaret til dig. Dette gælder blandt andet kontakten til distributører, PR firmaer og spiludviklere for at hjemskaffe spil til anmeldelse. Det vil måske også blive muligt for dig at komme med til events der vedrører spil – vi deltog blandt andet i Danish Game Awards og PanVision Playground sidste år.

Hvis dette har interesse, og du mener at du opfylder listen af krav, så kan du enten kommentere herunder – husk at bruge en mailadresse du kan tjekke, den bliver ikke vist til andre end mig – eller du kan hoppe ind forbi spilsiden og bruge kontaktformen i højre side.

Popularitet: 3% [?]