Dette er så mit første blogindlæg på denne blog. Jeg har skrevet talrige blogindlæg før, men er altid endt med at nedtage de forskellige blogs. Mit mål med denne blog er at undgå alt for meget brok, men der vil afstedkomme brok, hvis jeg føler for det. Ergo er denne blog ikke fri for brokkerier, men indlægget her vil være fri for det, det kan i være forvisset om.

Update om mit liv på det seneste

Her er det, jeg skal passe på at undgå brokkerier. For jeg har meget at brokke mig over det sidste halve års udskejelser og oplevelser. Jeg har været syg meget. En mild svineinfluenza, en ordentlig omgang roskildesyge, og en blodprop – som jeg stadig er i behandling for med blodfortyndende. Jeg venter på at blive slået ud af den næste sygdom; Hvad mon det bliver? Koldbrand, sklerose eller noget helt andet? Det virker som om det eskalerer, så det er vel nogle gode bud.

Udover det, så prøver jeg at finde ud af, hvorfor jeg er så dårlig til at omfavne livet generelt. Selvfølgelig kan jeg blive glad, ellers havde jeg nok taget livet af mig selv for årevis siden. Men jeg er dårlig til at tage imod mulighederne, og endnu mere udnytte dem. Muligheden for uddannelse er nok den, der er mest fremtrædende som noget, jeg ikke rigtig kan håndtere. Jeg kan da fint klare stoffet, men det er svært for mig at fastholde hjernen på projektet, når det strækker sig ud over en længere periode. Og så finder jeg det drønkedeligt at være til foredrag (aka. også alm. undervisning med en lærer der peger på tavlen med en pind), men endnu værrer, at når man så endelig har fri og kan komme hjem, så skal man slås med at få interesser og personlige projekter til at passe ind med tid til lektier, og jeg har desværre en alt for stor tendens til at vælge interesser, inklusive personlige projekter, over hvad jeg burde gøre; lektier og skoleprojekter. Jeg prøver derfor at holde sindet åbent og lade psykologerne forsøge at regne ud hvad det er, der er galt, og forhåbentlig finde en løsning, der kan låse op for den knude, der forhindre min selvdisciplin og handling efter fornuft til rent faktisk at følge min fornuft, der er i hovedet på mig.
Jeg må indrømme at jeg følte mig som et psykotisk problem, da hun hev Rorschach testen (også kendt som blæk-klat testen) frem. Og endnu mere, da vi gennemgik den. Jeg tænkte at jeg måtte være underlig, når jeg så monstre, indre, menneskelige organer og de vedvarende fugle. Det virkede dog heldigvis ikke som om, der var noget der bekymrede hende, så det forsøger jeg at tro på. Videre update følger, når der kommer nyt om dette projekt.

Så er der et projekt mere, jeg egentlig gerne ville, men som fornuften skriger til mig om jeg skal lade være med lige nu. Et projekt som 95% af alle kvinder gerne vil gennemgå i livet – og som jeg har villet de sidste 12 år reelt set. Der er bare så meget der taler imod – kan jeg håndtere det? Kan jeg engagere mig nok? Kan jeg sørge for en stabil nok økonomi til at det ikke er hovedløst?

Drømme… og nej, ikke dagdrømme

Kender i det at vågne op fra en drøm, hvor du snavede godt og grundigt med en, som du kender i det virkelig liv? Ja, det er sket for mig et par gange efterhånden. Hvis ikke jeg i forvejen havde følelser for vedkommende, så starter den drøm det satme. Jeg har dog endnu ikke gået efter de fyre, der har forstyrret mine drømme, men det har som oftest været fordi at enten så har det været direkte ulovligt at gå efter fyren, eller fyren har været uopnålig eller optaget. Men jeg må prøve det af en dag, det er helt sikkert. Jeg er bleven nysgerrig.

Drømme om små, simple øjeblikke, der senere viser sig for mig. Alt fra en åben dør, hvor der blæser et blad ind, til et klasselokale med en stor, blå tavle – som viste sig at være det, de havde på Roskilde Handelsskole.

Oki, luften gik hurtig af ballonen med drømmene, men der kommer noget mere update om dette, når der dukker noget nyt op, om det så bare er nogle nye tanker.

Nu vil jeg hoppe ud igen, jeg håber i har nydt læsningen, og I må også meget gerne kommentere indlægget, så jeg kan høre om jeres tanker, da I læste indlægget. Nu vil jeg hoppe i bad, forsøge at blive menneske, og få sørget for mine ærinder. Inklusive blodprøve – hvilket jeg ikke ser frem til overhovedet.

Popularitet: 100% [?]